Om InvesteringsForeningsRådet
Mission - formålet med vores fælles virke i branchen
InvesteringsForeningsRådet er interesseorganisation for investeringsforeningsbranchen i Danmark. Vi arbejder for optimale rammer, så private og institutionelle investorer altid har nem adgang til professionel forvaltning af deres investeringer.
Vision - InvesteringsForeningsRådet vil:
-
Sikre optimale og internationalt konkurrencedygtige rammebetingelser ved at fremme branchens politiske indflydelse
-
Bidrage til attraktive produkter ved at sikre en god infrastruktur samt tilgængelig, relevant og sammenlignelig information
-
Fremme investorbeskyttelse og fair konkurrence ved at videreudvikle professionel praksis og branchestandarder
Vores værdier
Vi har defineret fire værdier, vi ønsker at basere vores arbejde på:
-
Initiativrig: Vi ser nye muligheder og tager initiativer med det formål at skabe de bedst mulige vilkår for opsparing i forening.
-
Engageret: Vi er engagerede i at nå vores mål og kæmper vedholdende for vores mærkesager.
-
Samarbejdende: Vi søger et tæt samarbejde med interne og eksterne interessenter for at finde bedre løsninger i fællesskab
-
Åben og ærlig: Vi er åbne og ærlige om vores arbejde, målsætninger og holdninger
Hvis du vil vide mere
Vi står til rådighed med praktisk information. Vis kontaktinfo. Du kan abonnere på statistikker og nyheder via vores nyhedsservice.
|