24. oktober 2008   

Fem investeringsråd i en turbulent tid

Den seneste tid har finanskrisen trukket sine blodrøde spor hen over aktiemarkederne. Selv obligationerne, som plejer at være mere kursstabile, er ramt. Udviklingen er helt ekstraordinær og man kan godt forstå, hvis nogen måske har fået testet deres tillid til investering generelt. Men hvad gør man egentlig som investor i en investeringsforening?

Her kommer InvesteringsForeningsRådets direktør, Jens Jørgen Holm Møller, med fem investeringsråd - alle baseret på de historiske erfaringer.

Store kursudsving hører med til at investere

Aktiemarkederne stiger på det lange sigt, men ikke uden kursfald ind imellem. Det så vi den sorte mandag i oktober 1987, under Iraks invasion af Kuwait i august 1990 og da IT-boblen brast i begyndelsen af årtusindet.

De hidtidige erfaringer viser, at kursfaldene kan være ekstreme, men også at de er midlertidige. Kort sagt: På det lange sigt stiger markederne mere, end de falder.

Det er bedre at forblive investeret

Markederne vil stige igen. I de seneste 20 kalenderår er den typiske danske aktieafdeling i de danske investeringsforeninger steget i 14 år og faldet i 6 år. Nogle af de største kursfald er blevet fulgt af de største stigninger, og hvis man blot mister nogle få af de bedste måneder med kursstigninger, går det ud over afkastet.

I 20-året 1988-2007 voksede 100 kroner investeret i den typiske danske aktieafdeling til cirka 1.100 kroner. Men var investor gået glip af bare de fem bedste måneder undervejs, så ville investeringen kun være blevet til omkring 650 kroner.

Det er godt at spare op hele tiden

Når det stormer på børserne, holder mange sig tilbage fra at investere nye penge på aktiemarkedet, men det svækker det langsigtede afkast. Hvis man ikke ønsker at købe aktiebaserede investeringsbeviser, efter at kurserne er faldet meget, hvornår skal man så købe? Kursfald kan naturligvis reducere risikovilligheden hos den enkelte investor.

Men den investor, der blot vil vente til usikkerheden er blevet mindre og udsigterne bedre, vil opleve, at kurserne allerede er steget, når han/hun er klar til at købe. Ingen kan vide, hvornår aktiemarkedet begynder at stige, men ofte sker det, før økonomierne viser forårstegn.

Rådgivning kan gøre en stor forskel

Kortsigtede beslutninger - evt. i panik - kan ødelægge en langsigtet investeringsstrategi, så man ikke når de mål, man har sat sig med sin opsparing. Ikke mindst i usikre tider med store kursudsving kan en rådgiver gøre en stor forskel.

En god rådgiver kan hjælpe med at afdække risikoprofil og tidshorisont og sikre en fordeling mellem obligationer og aktier, der passer til den enkelte. Det giver bedre beslutninger at følge - og være tro mod - en langsigtet investeringsstrategi end at lade sig friste af kortfristede stemninger.

Risikospredning er en fordel

Investeringsforeninger er en sikker opsparingsform med indbygget risikospredning. En investeringsforening kan lige så lidt som den direkte investering skærme investorerne mod de generelle kursfald, som med mellemrum indtræffer på markedet.

Men den lovpligtige risikospredning i investeringsforeningerne er en stor fordel. For den betyder, at opsparingen er fordelt på mange obligationer eller aktier. Derved bliver afkastet kun i mindre omfang påvirket af, om den enkelte obligationsudsteder kan betale pengene tilbage, eller om det enkelte aktieselskab klarer sig skidt.

Danske investeringsforeninger har historisk givet gode afkast i europæisk perspektiv - og har desuden lave omkostninger sammenlignet med foreninger fra det øvrige Europa.