11. december 2008  

Nationalbanken sætter fokus på investeringsforeningerne

I Kvartalsoversigten 4. kvartal 2008 offentliggør Nationalbanken en artikel om investeringsforeninger. Baggrunden for artiklen er - som Nationalbanken fremhæver - at investeringsforeningerne har en central rolle både i forhold til den enkelte opsparer og for samfundet som helhed.

InvesteringsForeningsRådet finder det positivt, at Nationalbanken belyser investeringsforeningerne og deltager i debatten - eksempelvis om fordelene og ulemperne ved passiv og aktiv forvaltning. Nationalbanken roser også investeringsforeningsmodellen med ordene "nemt og bekvemt" og skriver, at "risikospredningen er et stærkt argument for at vælge investeringsforeninger". Her kommenterer vi kort de områder, som Nationalbanken har valgt at sætte fokus på i artiklen.

Nationalbanken konstaterer, at aktivt forvaltede afdelinger er dominerende i Danmark

I Danmark udgør indeksbaserede aktieafdelinger cirka 9 pct. af den samlede formue i detailrettede aktieafdelinger. I USA er investeringsforeningsmarkedet over 100 gange større end i Danmark. Det skaber muligheder for at udbyde meget prisbillige indeksbaserede produkter, men på trods af dette udgør de kun cirka 15 pct. af markedet.

Nationalbanken konstaterer, at manglende information, økonomiske incitamenter og skattemæssige barrierer kan være noget af forklaringen på, at indeksbaserede afdelinger ikke er mere udbredte

Information kan altid forbedres, men i Konkurrenceredegørelsen for 2008 roste Konkurrencestyrelsen investeringsforeningerne for en høj gennemsigtighed og skrev blandt andet, at "Den høje gennemsigtighed for investeringsforeningerne giver kunderne gode muligheder for at følge afkast- samt omkostningsudviklingen og et grundlag for at skifte, hvis der er behov for det. Derudover giver det konkurrenterne mulighed for at sammenligne sig med hinanden, hvilket giver en øget konkurrence mellem foreningerne om at levere det højeste nettoafkast. Endelig giver det medier og analytikere m.v. mulighed for let at kunne sammenligne aktørerne. Det øger incitamentet for foreningerne til at opnå et højt afkast. "

www.ifr.dk er omdrejningspunkt for branchens fælles informationsformidling til investorer og rådgivere.

Økonomiske incitamenter er vigtige, hvis en investeringsforening vælger at lade sine produkter distribuere gennem bankerne. Danske indeksbaserede afdelinger indeholder en honorering af distributionskanalerne, som ligestiller dem med de fleste aktivt styrede afdelinger på det punkt.

Indviklede skatteregler er også en hæmsko for de danske foreninger. Vi ønsker enklere skatteregler. Det kan også give danske investorer bredere adgang til eksempelvis såkaldte ETF'er fra det øvrige Europa. ETF'er er børshandlede fonde, som minder om de knap 500 danske investeringsforeninger noteret på InvesteringsForeningsBørsen (www.ifx.dk). Adgangen til at bruge InvesteringsForeningsBørsen har reduceret danske investeringsforeningers behov for at udbyde ETF-produkter.

Nationalbanken konstaterer, at mange aktivt styrede afdelinger har svært
ved at levere et afkast, der er højere end resultatet af en passiv strategi

Analysen peger på, at aktivt styrede afdelinger - blandt andet som følge af omkostningerne - har vanskeligt ved at "slå markedet". Det ene alternativ - at investere på egen hånd - kan dog være en usikker vej at gå, da private investorer i gennemsnit klarer sig langt dårligere end markedet.

Et andet alternativ er at investere i en passivt styret investeringsforening. Der får man ret stor sikkerhed for at få et afkast, der svarer til markedsafkastet med fradrag af omkostninger. Ved den aktive strategi har man derimod muligheden for at klare sig bedre end markedet, men også risikoen for at gøre det dårligere.

De danske investeringsforeninger udbyder både aktivt styrede og passivt styrede afdelinger - og investorerne kan nemt handle dem på InvesteringsForeningsBørsen. Den enkelte investor kan derfor vælge den type afdeling, der passer bedst til hans eller hendes investeringsprofil - og tallene viser, at 90 ud af 100 aktiekroner er investeret i aktivt forvaltede afdelinger.

Indeksbaserede produkter udbydes af et par foreninger og distribueres gennem op mod 100 danske banker m.v. Afdelingerne er derfor fuldt tilgængelige i markedet - men indtil nu har investorerne ikke vist den store interesse for dem.

De danske investeringsforeninger præsterer - set under ét - resultater, der placerer dem blandt de bedste i Europa. Det viser analyser fra Morningstar, som måler afkastet efter at omkostningerne er trukket fra.

Nationalbanken konstaterer, at overraskende mange aktivt forvaltede foreninger reelt er tæt på at følge en passiv investeringsstrategi

Nationalbanken baserer alene sin analyse på det teoretiske begreb tracking error, som måler resultatet af en given investeringsstrategi. Tracking error er et relevant begreb, men kan ikke i sig selv afgøre, om en afdeling er aktivt styret eller ej. Her er man nødt til at supplere med andre begreber - eksempelvis Active Share - hvor man nøje aktie for aktie sammenligner porteføljen med den passive investering udtrykt ved en afdelings præcise benchmark.

Fakta

I dag sparer cirka 850.000 private danskere op i forening. Branchens formue ultimo november 2008 var på 682 mia. kroner. Nationalbankens analyse omfatter lidt under halvdelen af alle offentligt tilgængelige afdelinger i Danmark svarende til cirka ¼ af den samlede forvaltede opsparing i branchen.

Spørgsmål og yderligere information

Du er naturligvis velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.

Du kan downloade Nationalbankens Kvartalsoversigt her.