Forside      Intranet
In English Ordbog Sitemap Print Ansvar Kontakt

16. april 2009  

Omkostningsanalyse 2009

InvesteringsForeningsRådet ønsker fuld åbenhed om omkostningerne. Derfor offentliggør vi nu for tredje år i træk en omkostningsanalyse, hvor vi forklarer og belyser tal og tendenser på dette vigtige område.

Analysen er baseret på reviderede tal fra foreningernes årsrapporter for 2008.

I omkostningsanalysen sætter vi fokus på, hvordan omkostningssiden ved at eje investeringsbeviser udviklede sig i 2008 - et år, der på alle måder stod i finanskrisens tegn.

Hovedkonklusionerne i analysen er:

  • De samlede administrationsomkostninger faldt 840 mio. kroner fra 2007 til 2008.
  • Målt i procent steg administrationsomkostningerne en smule i de fleste typer af afdelinger.
  • Den gennemsnitlige omkostningsprocent for alle afdelinger sluttede uændret i forhold til 2007. Satsen blev 1,05 pct. For en investering på 100.000 kroner svarer det til 1.050 kroner om året.
  • Omkostningsprocenten varierer fra produkttype til produkttype. Danske obligationsafdelinger har generelt de laveste administrationsomkostninger - specialiserede aktieafdelinger generelt de højeste.
  • Omkostningsprocenten varierer fra forening til forening.
  • Foreningernes handelsomkostninger faldt 61 mio. kroner fra 2007 til 2008.


Download analysen.

Hvis du vil se tallene for de enkelte afdelinger


I vores omkostningsstatistik kan du sammenligne afdelinger på tværs i branchen - nøgletal for nøgletal. Vis statistikken.

Amaliegade 3
InvesteringsForeningsRådet    Amaliegade 31    1256 Kbh K.    3332 2981    info@ifr.dk