Forside      Intranet
In English Ordbog Sitemap Print Ansvar Kontakt

25. juni 2009

Finanstilsynet har offentliggjort en regnskabsanalyse af udviklingen i investeringsforeningsbranchen 2008

Investeringsforeningernes offentlige tilsynsmyndighed, Finanstilsynet, har dags dato offentliggjort en analyse af markedsudviklingen i investeringsforeningerne sidste år. Her kan du læse hovedkonklusionerne fra Finanstilsynet.


Fra ultimo 2007 til ultimo 2008 faldt formuen i investeringsforeningerne, specialforeningerne, hedgeforeningerne og de godkendte fåmandsforeninger (herefter "foreningerne") med 305 mia. kr. svarende til et fald på 35 pct. Det er første gang i al den tid Finanstilsynet har haft tilsyn med foreningerne (siden 1. januar 1983), at Finanstilsynet har registreret, at foreningernes formue er faldet så meget.

Størstedelen af faldet skyldes kurstab på udenlandske aktier og udenlandske obligationer. Foreningernes regnskaber var præget af, at 2008 var et meget dårligt aktie år med fald på ca. 45 pct. for både udenlandske og danske aktier.

Hovedtal fra analysen: 

  • Medlemmernes formue er faldet fra 861 mia. kr. til 555 mia. kr. i løbet af 2008.
  • Den samlede formue er nu mindre end den var ved udgangen af 2004
  • Den største nedgang i formuen skyldes tab på værdipapirbeholdningen
  • Til forskel fra de to tidligere år er størstedelen af formuen placeret i obligationer
  • Foreningernes gennemsnitlige omkostningsprocent for 2008 var 0,71 pct. - stort set uændret i forhold til året før
  • Omkostningsprocenten er generelt lavere, når foreningen selv ejer det investeringsforvaltningsselskab, som forvalter foreningens formue.
  • De fem største investeringsforvaltningsselskaber forvaltede i 2008 godt 77 pct. af foreningernes formue


Du kan downloade rapporten her.

 

Amaliegade 3
InvesteringsForeningsRådet    Amaliegade 31    1256 Kbh K.    3332 2981    info@ifr.dk