Forside      Intranet
In English Ordbog Sitemap Print Ansvar Kontakt

 

13. juli 2009  

Afkast- og markedsstatistik juni 2009

Formuen i investeringsforeningerne faldt i juni, fordi danskerne hævede deres SP-opsparing

Danskernes appetit på SP-pengene kan ses i formuestatistikken fra de danske investeringsforeninger. Trods en måned uden de store bevægelser på værdipapirmarkederne faldt branchens samlede forvaltede formue i juni fra 701 til 694 mia. kroner.

Forklaringen er, at ATP, som håndterer SP-ordningen, har anbragt pengene i investeringsforeningsbranchen. Og når danskerne skal have deres SP-opsparing sat ind på bankkontoen, så kommer pengene fra salg af investeringsbeviser. Dette medvirkede til et nettoudtræk af institutionelle penge i investeringsforeningerne på godt 14 mia. kroner i juni. Nettoindskuddet i detailafdelinger var knap 1 mia. kr.

Markederne sluttede status quo i juni ...

De fleste aktiemarkeder sluttede juni stort set status quo. Langt de fleste aktieafdelinger endte med afkast på mellem -2 og +2 procent. Renten fortsatte ned i juni. Det gav obligationsinvestorerne kursgevinster oven i de løbende renteafkast. Typisk danske obligationsafdelinger steg 0,8 procent på kun en måned. Afdelingerne med udenlandske obligationer gjorde det generelt lidt bedre.

... men de 850.000 investorer har fået flotte halvårsafkast

Målt siden årsskiftet har aktieafdelingerne generelt gjort det godt: Danske aktieafdelinger er steget i omegnen af 20 procent. Afdelingerne med fokus på Fjernøsten, Latinamerika og Østeuropa har været den bedste investering. Her er afkastene på over 40 procent på seks måneder i de bedste afdelinger.

Obligationsområdet har også givet gode afkastmuligheder - særligt i de mere risikobetonede obligationsafdelinger. Den typiske afdeling med erhvervsobligationer er steget over 20 procent siden nytår. Stigningerne er kommet efter tilsvarende store kursfald under finanskrisen sidste år.

Cirka 850.000 private danskere ejer investeringsbeviser.

 

Børsen3
Markedsstatistik juni 2009
Pressemeddelelse juni 2009
InvesteringsForeningsRådet    Amaliegade 31    1256 Kbh K.    3332 2981    info@ifr.dk