Forside      Intranet
In English Ordbog Sitemap Print Ansvar Kontakt

9. oktober 2009

Officiel afkast- og markedsstatistik september 2009

September blev en meget flot måned for investorerne

IFRs afkaststatistik viser, at september har været en meget god måned for investorerne. Både aktie- og obligationsafdelingerne fik positive afkast. Investorerne i investeringsforeningerne fik en samlet kursgevinst på 17 mia. kr., hvoraf 1 mia. kr. blev udbetalt i udbytte.

Afkaststatistikken viser også, at mange aktieinvestorer indtil nu har fået meget høje afkast i 2009. Aktierne indtager alle topplaceringer i afkasttabellen med afkast på mere end 50 % til investorer i Latinamerika, Østeuropa og Emerging markets-kategorierne. De høje afkast skyldes formentlig en tro på, at en vending i økonomien er i sigte, hvorfor investorerne er blevet mere risikovillige.

Afdelinger med investeringer i Emerging markets obligationer og virksomhedsobligationer er sammen med danske og nordiske aktieafdelinger også i toppen, med afkast på 30-40 % i 2009.

Afdelinger med investeringer i danske obligationer indtager de sidste pladser - sammen med japanske aktier. Men også her er der afkast i niveauet 5 % for de første ni måneder af 2009.

Private investorer købte ind i september

Både private og institutionelle investorer var på købssiden i september. Der blev tegnet nye investeringsbeviser for 7 mia. kr. i månedens løb. Interessen var størst i afdelinger rettet mod private investorer, hvor der blev købt investeringsbeviser for 5,5 mia. kr. i september. Nytegningen er dermed oppe på knap 8 mia. kr. år til dato.,

Der blev købt flest investeringsbeviser i afdelinger med aktier og højrenteobligationer. Investorerne er tilsyneladende begyndt at tro på, at det værste er ovre, så det kan betale sig at påtage sig en højere risiko.

Kursgevinsterne og nysalget medfører, at den samlede formue i de danske investeringsforeninger i slutningen af september er 764 mia. kr. En formuestigning på 88 mia. kr. i 2009.

 

Amaliegade 1
Afkaststatistik september 2009
Markedsstatistik september 2009
IFR pressemeddelelse september 2009
InvesteringsForeningsRådet    Amaliegade 31    1256 Kbh K.    3332 2981    info@ifr.dk