Forside      Intranet
In English Ordbog Sitemap Print Ansvar Kontakt

9. november 2009


Kursværdien af privates investeringsbeviser på højeste niveau i et år

Cirka 840.000 danskere investerer gennem landets investeringsforeninger. Kursværdien af de privates investeringsbeviser er steget støt og roligt syv måneder i træk - væsentligst som følge af højere aktiekurser. Privates opsparing via investeringsforeningerne er nu tilbage på niveauet fra efteråret 2008.

Ultimo marts 2009 passede investeringsforeninger en opsparing for private investorer på cirka 192 mia. kroner. Det tal er steget måned for måned siden da og er nu på 227 mia. kroner. Dermed er opsparingen tilbage på kursværdien i oktober 2008.

Det foreløbige højdepunkt lå i efteråret 2007 - altså før finanskrisen satte ind. Da var opsparingen på næsten 290 mia. kroner.

Det nuværende beløb svarer til, at hver af de 840.000 investorer i gennemsnit ejer beviser for 270.000 kroner.

Tallene er baseret på informationer fra VP Securities.

 

 

 

 

 

Børsen1
InvesteringsForeningsRådet    Amaliegade 31    1256 Kbh K.    3332 2981    info@ifr.dk