Forside      Intranet
In English Ordbog Sitemap Print Ansvar Kontakt

11. november

Officiel afkast- og markedsstatistik 

Udsigt til endnu et godt år for danske obligationer

Investeringsbeviser med danske obligationer udgør fundamentet i mange danskeres investeringer. Og meget tyder på, at investorerne kan se frem til endnu et år med gode afkast. Frem til slut-ningen af oktober er afdelingerne steget omkring 5 pct.

Dermed har afdelingerne med korte obligationer allerede givet et bedre afkast end sidste år. Af-delingerne med lange og mellemlange obligationer sluttede 2008 med afkast på 5,8 pct. Det var det bedste resultat siden 2002. Samlet passer investeringsforeningerne en formue på 164 mia. kroner i de danske obligationsafdelinger.

Aktiestigningerne bremsede op i oktober

Efter store stigninger frem til slutningen af september faldt kurserne lidt tilbage på de fleste mar-keder i oktober. Det generelle billede var fald på 3-4 pct. Det lille tilbagefald ændrer dog ikke ved, at 2009 indtil nu har været et flot investeringsår med store stigninger mange steder. Typiske investeringsbeviser med danske aktier, europæiske aktier og globale aktier er steget 20-40 pct.

De nye markeder holdt dampen oppe

De nye aktiemarkeder, som omfatter Latinamerika, Fjernøsten og Østeuropa, undgik faldene i oktober og sluttede stort set uændret. Det er også her, man finder årets bedste afkast indtil nu: De bedste afdelinger er steget 80-90 pct. De store stigninger kommer efter markante fald flere steder under finanskrisen i 2008.

Høje afkast i de mere risikobetonede obligationsafdelinger

De mere risikobetonede obligationsafdelinger med fokus på erhvervsobligationer og emerging markets-obligationer klarede sig lidt bedre end de danske obligationsafdelinger i oktober. Målt over længere sigt har disse afdelinger givet gode resultater. I flere tilfælde kan afkastene måle sig med afkastene af de aktiebaserede beviser.

Investorerne købte investeringsbeviser for små 3 mia. kroner

I oktober blev der købt investeringsbeviser for 2,8 mia. kroner i detailrettede afdelinger. Dermed er de danske investorer stadig på købssiden. Branchens samlede forvaltede formue faldt fra 764 til 763 mia. kroner i oktober.

 

Børsen4
InvesteringsForeningsRådet    Amaliegade 31    1256 Kbh K.    3332 2981    info@ifr.dk