14. december 2009

Investeringsforeninger snyder ikke med omkostningerne - InvesteringsForeningsRådet kommenterer artikel i Økonomisk Ugebrev

Økonomisk Ugebrev sætter i dag fokus på aktiv kontra passiv styring i investeringsforeningerne. Kritikken går på, at foreningerne tager sig betalt for en vare, de ikke leverer. Nemlig at foreningerne reelt investerer "passivt", men tager sig betalt for at investere "aktivt". Artiklen er baseret på en mere end et år gammel analyse fra Nationalbanken offentliggjort i december 2008. InvesteringsForenings- Rådet er ikke enig i artiklens konklusioner.

I analysen fra 2008 beregner Nationalbanken det statistiske mål "tracking error" for branchens aktieafdelinger. Tracking error måler, hvor tæt afkastet i en afdeling har fulgt markedet. Er tracking error lav, svinger afdelingen meget i takt med markedet. Og modsat, hvis tracking error er høj.

Nationalbanken konkluderer, at "Der findes således meget aktive afdelinger med lavere omkostninger end dem, der ligger meget tæt på benchmark. Ligesom der findes aktive afdelinger med lav tracking error og omkostninger på linje med passive".

Sagen er imidlertid, at tracking error ikke kan stå alene, når man skal vurdere, om en forening investerer aktivt eller passivt. Man er nødt til at tage mere avancerede måleværktøjer i brug. Og en forening kan sagtens investere meget aktivt - uden at det fremgår af dens beregnede tracking error. Desuden er passiv styring ikke en eksakt defineret videnskab. Derfor er InvesteringsForeningsRådet ikke enig i Økonomisk Ugebrevs konklusion.

Om aktiv kontra passiv styring

Med aktiv styring menes en investeringsstrategi, hvor foreningen populært sagt håndplukker de enkelte aktier ud fra dens forventninger til dem. Passiv styring er en strategi, hvor foreningen investerer på basis af et indeks, der viser sammensætningen på aktiemarkedet. Denne investeringsstil kaldes derfor også indeksbaseret. Den aktive styring indebærer et større arbejde. Derfor er omkostningerne i aktivt styrede afdelinger normalt højere end i passivt styrede afdelinger.

Hver investeringsstil indebærer sine fordele og ulemper. Ved indeksbasering frafalder man pr. definition muligheden for at gøre det bedre end gennemsnittet. Rent faktisk gør man det teoretisk som gennemsnittet - minus omkostninger, men der er også forskel på indeksbaserede afdelinger i praksis. Ved aktiv styring har man muligheden for at slå markedet - også efter omkostninger.

Afkast og omkostninger for samtlige detailafdelinger fremgår af statikkerne her på www.ifr.dk. Derved er det lettere for investorerne og deres rådgivere at vælge blandt de mange muligheder.