Forside      Intranet
In English Ordbog Sitemap Print Ansvar Kontakt

15. januar 2010

Investeringsforeningernes ønsker til 2010

InvesteringsForeningsRådet har fremlagt branchens ønskeseddel til lovgiverne i 2010. Kort sagt: Hvad skal der ændres i 2010, hvis danske investorer stadig skal have attraktive vilkår for investering i forening? Det handler om tre ting:

  • For det første skal det nye europæiske UCITS-direktiv indarbejdes hurtigt og uden ekstra krummelurer i dansk lovgivning. UCITS IV er motorvejen til bedre investorbeskyttelse, færre byrder og mere konkurrence.
  • For det andet skal sidemandsudlodningen ændres. I dag kan Per komme til at betale skat, fordi Poul har solgt sine investeringsbeviser. Det er hverken fair eller logisk.
  • For det tredje skal reglerne for acontoskat ændres. Produkter med risikospredning fra de danske investeringsforeninger skal underlægges samme vilkår som andre opsparingsformer fra ind- og udland.


"Den danske branche står med rigtigt gode kort på hånden. Vi præsterer nogle af de bedste afkast i Europa. Og vi har nogle af de laveste omkostninger. Det kommer hele samfundet til gode. Nu ser vi frem til, at lovgiverne viser viljen til at forbedre vilkårene for investorerne - og det vil vi kæmpe for i 2010",
siger Jens Jørgen Holm Møller, direktør i InvesteringsForeningsRådet.

 

 

Amaliegade 4
InvesteringsForeningsRådet    Amaliegade 31    1256 Kbh K.    3332 2981    info@ifr.dk