Risikomål - forklaring

Standardafvigelse - hvor meget har afkastet svinget op og ned?

Kurserne på de værdipapirer, investeringsforeningerne placerer medlemmernes opsparing i, bevæger sig op og ned hver dag. Sammen med renter og udbytter fra værdipapirerne m.v. - og fratrukket omkostninger - afgør disse kurser afdelingernes indre værdi og dermed afkastet på det enkelte investeringsbevis.

Sådan beregnes standardafvigelsen

Standardafvigelsen måler sandsynligheden for, at en enkelt periodes afkast ligger i nærheden af det gennemsnitlige afkast, der er opgjort for perioderne. Hvis det gennemsnitlige afkast f.eks. har været 10% årligt, og standardafvigelsen er 3%, har afkastet været mellem 7 og 13 % i 2 ud af 3 perioder (sandsynligheden for, at resultatet ligger inden for 1 standardafvigelse er 2/3).

Det vil være overordentligt usandsynligt, at afkastet vil ligge under 1% eller over 19% (sandsynligheden for, at afkastet ligger inden for 3 standardafvigelser er 99,7%). Chancen for at ligge over eller under gennemsnittet er lige store.

InvesteringsForeningsRådet bruger de månedlige afkast når vi beregner nøgletallet, men den månedlige standardafvigelse omregnes til en årlig standardafvigelse ved at gange med kvadratroden af 12.

Forudsætningen for at anvende ovennævnte formel er normalfordelte afkast. Afkastet på obligationer og aktier er som udgangspunkt ikke normaltfordelt, men højreskæve, da værdien af beviserne ikke kan blive mindre end 0, men derimod kan blive høje. Derfor beregnes standardafvigelsen på baggrund af det logaritmiske afkast.

Lav standardafvigelse = kursstabil investering

Jo lavere standardafvigelsen har været på en afdeling - desto mere kursstabil har investeringen været. Så lav standardafgivelse betyder lav risiko.

Præsentation af standardafvigelsen

InvesteringsForeningsRådet beregner en standardafvigelse for investeringshorisonterne 3, 5, 7 og 10 år. Der beregnes ingen standardafvigelse under 3 år, da tidshorisonten skal være mindst 36 mdr. for at opnå et rimeligt antal observationer til udregning af standardafvigelsen.

Sådan kan du anvende standardafvigelsen

Anvendelsen af standardafvigelsen kan illustreres ved følgende ekemspel. To afdelinger har begge givet et afkast på 1 års sigt på 10%. Den ene med en standardafvigelse på 3%. Den anden med en standardafvigelse på 10%.

Den investor, der lægger mest vægt på at undgå for store risici, hæfter sig ved afdelingen med den laveste standardafvigelse, hvor afkastet historisk det meste af tiden har ligget mellem 7 og 13%  årligt (1 std.afv.), og kun overordentligt sjældent er faldet under 1% (3 std.afv.).

Den mere risikovillige hæfter sig mest ved, at afdelingen med den høje standardafvigelse tidligere i perioder har givet et væsentligt større afkast end de gennemsnitlige 10%. Variationen i afkastet har været mellem 20% og 0%  årligt (1 std.afv.) det meste af tiden. Men i ganske få perioder har afkastet ligget ud over dette, helt op til 40% og ned til minus 20% (3 std. afv.). Men den større risikovillighed indebærer altså, at der også er en rimelig chance for at få et lavt afkast og mulighed for at lide tab.

For at vurdere om afkastet i en afdeling har været højt nok set i forhold til afkastudsvingene (risikoen), anvender mange investorer risikotallet Sharpe ratio.

Sharpe ratio - hvor godt har afkastet været i forhold til risikoen?

Sharpe ratio er et udtryk for afkastet af en investering i forhold til risikoen. Risikoen måles på baggrund af den historiske volatilitet (standardafvigelsen). Med andre ord måler Sharpe ratio et risikojusteret merafkast. Man siger normalt, at jo højere Sharpe ratio, jo bedre har investeringen været, såfremt porteføljens merafkast er positivt.

Beregning af Sharpe

Sharpe ratio beregnes forenklet som det historiske afkast minus den risikofrie rente divideret med standardafvigelsen. Vi bruger dog ikke Sharpes oprindelige formel, som dividerer med standardafvigelsen på porteføljeafkastet.  InvesteringsForeningsRådet beregner Sharpe ratio ved at dividere med standardafvigelsen på merafkastet.

Høj Sharpe Ratio = bedre investering

Jo højere Sharpe Ratio er, desto bedre har investeringen været i forhold til risikoen undervejs.

Præsentation af Sharpe ratio

Vi beregner Sharpe ratio for investeringshorisonterne 3, 5, 7 og 10 år. Der beregnes ingen Sharpe ratio under 3 år, da tidshorisonten skal være mindst 36 mdr. for at opnå et rimeligt antal observationer til udregning af risikomålene.

Sådan kan du anvende Sharpe ratio

Sharpe ratio måler afdelingens evne til at bortdiversificere den usystematiske risiko. Nøgletallet kan anvendes til sammenligne investeringer med høj og lav risiko.

Positive Sharpe værdier kan anvendes til vurdere, hvor højt ekstra afkast, der hidtil er opnået, ved at afdelingen har påtaget sig en ekstra risikoenhed. Betragt to afdelinger, der har opnået samme merafkast, men hvor afdelingerne har haft henholdsvist et stabilt (lille risiko) og et ustabilt afkast (stor risiko). Afdelingen med det stabile afkast vil have den højeste Sharpe, da denne afdeling har opnået det største risikojusterede afkast.

Negative værdier af Sharpe kan ikke anvendes i en investeringsbeslutning. Eksempelvis er et negativt merafkast på 0,5 bedre end et negativt merafkast på 1, men hvis standardafvigelsen på merafkastet er henholdsvis 2 og 4, er Sharpe ratio i begge tilfælde -0,25. Det vil sige, at ved negative afkast vil en højere standard afvigelse (risiko) resultere i en højere Sharpe.

Man bør derfor ikke sammenligne afdelinger med negative Sharpe værdier, medmindre man har kendskab til både tælleren og nævneren og derfor kan foretage en dekomponering af nøgletallet.

Vi anbefaler, at du anvender dette risikomål med forsigtighed, da det kan være svært at fortolke Sharpe ratio entydigt

Sidst opdateret 20-10-2008