9. januar 2012  

Læserbrev i Berlingske Tidende: Investeringer bør foretages på et nuanceret grundlag

Aktivt og passivt styrede investeringer har hver deres fordele og ulemper

Af direktør Jens Jørgen Holm Møller, InvesteringsForeningsRådet

I Berlingske Tidende har man gennem længere tid under mandagsrubrikken "Dine penge" kunnet læse om fordelene ved passivt styrede investeringer - altså den investeringsform, hvor man "skygger" et indeks. Alternativet er den aktive styring, hvor forvalteren prøver at finde de bedste investeringer i markedet. Ofte fremstilles passivt styrede investeringer som "det bedste" for alle investorer. Det undrer mig. For der er fordele og ulemper ved begge former.

Ved den passive styring er målet at holde omkostningerne nede. Det gør forvalteren ved at spare ressourcer på investeringsarbejdet. Investeringerne sættes sammen, så de svarer til vægtene i markedet. Et eksempel: Udgør japanske aktier 7 pct. af de globale investeringsmuligheder, så vil forvalteren i en global aktiefond placere 7 pct. på Tokyo-børsen. Resultatet er, at den dygtigt styrede passive afdeling giver et afkast, der svarer til markedsgennemsnittet minus omkostninger. Investor siger altså "nej tak" til at få et afkast, der er bedre end gennemsnittet.

Den aktive styring har et andet mål: Nemlig at give investorerne et bedre afkast end gennemsnittet i markedet. Det gør forvalteren ved at søge at finde de bedst mulige investeringer ud fra forventningerne til den økonomiske udvikling, selskabernes indtjening m.v. I eksemplet ovenfor kan forvalteren vælge at have mere eller mindre end 7 pct. placeret på Tokyo-børsen. Gør forvalteren det godt, får investorerne et afkast, der er højere end markedsafkastet. Ulempen er, at der også er en risiko for, at forvalteren har en uheldig hånd med investeringerne, og afkastet derfor bliver lavere. Alle kan naturligvis ikke gøre det bedre end gennemsnittet - og da omkostningerne typisk er højere i aktivt styrede afdelinger, fordi investeringsarbejdet er større - så vil den gennemsnitlige aktivt styrede afdeling klare sig lidt dårligere end den passivt styrede.

Der er forskel på kvaliteten både i aktive og passive afdelinger. I InvesteringsForeningsRådet gør vi afkastene op hver måned. Ifølge den seneste statistik på www.ifr.dk er der 48 aktieafdelinger, som investerer globalt og har eksisteret i mindst fem år. Heraf har 24 aktivt forvaltede aktieafdelinger på fem års sigt klaret sig bedre end den bedste passivt forvaltede afdeling, mens 23 afdelinger - nogle aktive og andre passive - har klaret sig dårligere end den bedste passive afdeling. Der er såmænd også forskel på afkastene i de passivt forvaltede afdelinger, der følger det samme indeks. Billedet går igen på 10 års sigt: I den bedste afdeling er 100 kroner vokset til 302 kr. Den dårligste er i dag 63 kr. værd. Den ene passivt forvaltede afdeling er i dag 91 kr. værdi, og det er tæt på gennemsnittet.

Pointen er, at forvalterne konkurrerer mod hinanden. Så det kan betale sig at lede efter de gode aktive forvaltere og de gode passive forvaltere.

De danske investeringsforeninger udbyder både aktiv og passiv investering. InvesteringsForeningsRådet har ingen præferencer for den ene eller anden type investering. Begge investeringer giver en risikospredning. Begge indebærer en løbende pleje af investeringerne. Begge tilbyder den sikkerhed, der knytter sig til at investere sammen med andre. Jeg anbefaler, at investorerne sammensætter deres investeringer ud fra et kendskab til fordele og ulemper ved de forskellige måder at investere på.