17. januar 2013
2012 blev et godt investeringsår
2012 sluttede som et rigtigt godt år for de 800.000 investorer i de danske investeringsforeninger. Næsten alle investeringsbeviserne gav positive afkast.
Nu er vi klar med de officielle afkast af danskernes investeringsbeviser pr. 31.12.2012. Og hvad viser tallene så?
Jo, før det første behøvede investorerne ikke at rejse så langt med deres aktieinvesteringer i 2012. For danske aktier endte med at være den bedste placering. På obligationsområdet lå de bedste resultater til gengæld i udlandet - på trods af, at danske obligationer faktisk gjorde det godt i 2012. På langt sigt slår latinamerikanske aktier alle de andre investeringer med flere længder. Læs mere i vores nye analyse.
"2012 blev et godt år - både på aktie- og obligationsområdet. Flertallet af aktieafdelingerne gav to-cifrede afkast. 243 ud af 246 aktieinvesteringer endte i plus. På obligationsområdet opnåede de bedste investeringer resultater på over 20 procent, og alle afdelinger gav positive afkast. Det er sjældent, at vi ser så massiv fremgang på begge fronter. Og det glæder vi os over på de 800.000 investorers vegne", siger direktør Jens Jørgen Holm Møller, InvesteringsForeningsRådet.
Søjlediagrammet viser afkastene 2012 i procent af udvalgte typer af investeringsbeviser. Medianer. Tallene er gjort op efter administrations- og handelsomkostninger i foreningerne.
|