Fordele og ulemper ved investeringsbeviser
830-840.000 danskere ejer investeringsbeviser. Her får du et hurtigt overblik over fordelene og ulemperne ved at investere i forening.
Fordelene
-
Løbende professionel pleje af dine investeringer
-
Markedsbestemt afkast
-
Risikospredning fra første krone
-
Let adgang til værdipapirmarkederne i Danmark og i udlandet
-
Adgang til omfattende information om, hvordan opsparingen er investeret
-
Nemt at købe og sælge. Investeringsbeviser kan handles i alle pengeinstitutter
-
Både til store og små investeringsbeløb
-
Kursen på beviserne ligger altid tæt på den reelle værdi
-
Kontrolleret af Finanstilsynet og revideret af revisorer
-
Valgfrihed mellem mange forskellige spændende investeringer
-
Investeringsbeviser kan af private anvendes til både almindelig opsparing, pensionsopsparing og børneopsparing
-
Visse typer af investeringsbeviser kan også bruges til midler under virksomhedsskatteordningen.
Ulemper
-
Det koster penge at købe og sælge beviserne – helt som du har udgifter, hvis du investerer direkte i obligationer og/eller aktier.
-
Som investor betaler du en pris for ydelsen fra din investeringsforening. Nogle afdelinger har lave omkostninger - andre har højere. Det afhænger af indholdet i det enkelte produkt.
-
Du er med til at dække din forholdsmæssige andel af afdelingernes handelsudgifter.
-
Investeringsbeviser egner sig ikke til helt kortfristet opsparing
-
Har du brug for et helt bestemt beløb hvert år – eller måske flere gange årligt – for at kunne betale terminer eller andre faste udgifter, bør du snarere investere direkte i obligationer.
Sidst opdateret 15-01-2010
|