Akkumulerende afdeling
En akkumulerende afdeling udbetaler ikke udbytte. Resultatet af investeringerne - positivt eller negativt - giver sig derfor kun udtryk i kursen på dine beviser: Kursen stiger, når afdelingen tjener penge - og kursen falder, hvis afdelingen har tab. Som investor får du først et afkast i hånden, når du sælger beviser.
Akkumulerende investeringsforeninger betragtes skattemæssigt som investeringsselskaber. Det medfører, at de beskattes efter et modificeret lagerprincip. Beskatningen efter det modificerede lagerprincip indebærer, at årets kursgevinster og -tab beskattes eller kommer til fradrag hvert år. Uanset om beviserne er solgt eller stadig ligger i depotet.
Der er særlige regler, hvis investeringen er foretaget via et selskab med forskudt indkomstår.
Af og til benyttes begrebet ”akkumulerende afdelinger” for alle de lagerbeskattede afdelinger. Det er imidlertid lidt misvisende, da der findes lagerbeskattede afdelinger, der udbetaler udbytte.
Sidst opdateret 15-11-2011
|