Aktivt styrede afdelinger

I en aktivt styret afdeling sætter foreningen investeringerne sammen ud fra dens forventningerne til den økonomiske udvikling, selskabernes indtjening, renteudviklingen, efterspørgslen m.v.

Målet er at præstere et afkast efter omkostninger - et økonomisk overskud - som er højere end gennemsnittet i markedet. 

En aktivt styret afdeling bruger ressourcer på at finde de "bedste" investeringer. Et konkret eksempel: Udgør japanske aktier f.eks. 8 procent af markedsværdien af alle aktier, så vil en aktivt styret global aktieafdeling - hvis foreningen tror på, at japanske aktier klarer sig bedre end andre aktier - placere mere end 8 procent af formuen på Tokyo-børsen.  

I den aktivt styrede afdeling får du altså muligheden for at få et bedre afkast end gennemsnittet, men du løber også risikoen for, at foreningen har en uheldig hånd med investeringerne og giver et lavere afkast end markedsudviklingen. For alle kan naturligvis ikke klare sig bedre end gennemsnittet.

Modstykket til aktivt styrede afdelinger er de såkaldte indeksbaserede/passivt styrede afdelinger.

Omkostningerne til investeringsarbejdet er typisk højere i aktivt styrede afdelinger end i passivt styrede afdelinger.  

De danske investeringsforeninger udbyder begge typer af produkter

Sidst opdateret 02-11-2011