Finansielle aftaler

Finansielle aftaler er terminsforretninger, derivater, futures eller optioner, som typisk anvendes til risikoafdækning for en given udvikling  i værdien af et aktieindeks, et værdipapir, en valuta, eller en råvare.

Investeringsforeninger anvender også til en vis grad finansielle instrumenter/finansielle aftaler til risikoafdækning. Der er nøje regler for, hvordan en investeringsforening må benytte finansielle aftaler.

Et konkret eksempel: Hvis en obligationsbaseret investeringsforening har en post amerikanske obligationer, er der en risiko på dollaren. Hvis dollaren stiger, bliver obligationerne mere værd målt i danske kroner. Men hvis dollaren falder, bliver de mindre værd. Hvis foreningen vil sikre sig mod disse udsving for at give investorerne et mere stabilt afkast, kan den vælge at følge en strategi, hvor den forsikrer sig mod, at værdien af obligationerne bliver påvirket af valutaudsvingene. Det gør den ved at benytte finansielle aftaler.  

Sidst opdateret 09-06-2011