Forside      Intranet
In English Ordbog Sitemap Print Ansvar Kontakt

FIFO-princippet

FIFO princippet anvendes, når man som privat person skal udregne avance/tab på aktier eller obligationer, købt for frie midler. FIFO står for "First In - First Out", dvs. de først anskaffede beviser skattemæssigt anses for at være de først solgte.

Tidligere brugtes FIFO-princippet også til at opgøre ”ejertid” på aktier. Før år xxx var det nemlig relevant for skattebehandlingen om aktien havde været ejet mere eller mindre end tre år.

FIFO har betydning for dig som investor, hvis du har en bestemt aktie eller et investeringsbevis både i din beholdning under den gamle "100.000 kr.s grænse" og har købt det samme værdipapir efter 2005. Hvis du sælger et eller flere af disse aktier/beviser, er det aktien/investeringsbeviset købt før 2006 (altså under 100.000 kr.s grænsen), som skattevæsenet anser for solgt først.  

FIFO har også betydning hvis du ejer obligationer. Hvis du har flere obligationer i samme serie, og sælger du obligationer, anses du for at have solgt den obligation i serien du først købte. Det er altså anskaffelsessummen på denne obligation du skal bruge til at opgøre avancen.

Har du obligationer i samme serie hvoraf nogle af dem er erhvervet før den 27. januar 2010 og er obligationen blåstemlet så kan avancen være skattefri eller tabet uden fradrag. Du kan altså ikke selv vælge om du sælger en gammel obligation med skattefri avance eller en senere erhvervet skattepligtig obligation.

FIFO-princippet har som nævnt kun relevans for frie midler. Ikke for pensionsopsparing.

Sidst opdateret 16-12-2010



InvesteringsForeningsRådet    Amaliegade 31    1256 Kbh K.    3332 2981    info@ifr.dk