Forside      Intranet
In English Ordbog Sitemap Print Ansvar Kontakt

Gennemsnitsmetode

Gennemsnitsmetoden skal du evt. benytte, når du udfylder din selvangivelse og har solgt beviser og har realiseret en avance eller et tab. 

Gennemsnitsmetoden bruges til at opgøre gevinst eller tab på beviser, hvis du har købt beviser i den samme afdeling ad flere gange til forskellige kurser. Gevinst eller tab opgøres som afståelsessummen fratrukket den gennemsnitlige anskaffelsessum af beviserne.

Omkostninger i forbindelse med dine handler kan fradrages. Dvs. at anskaffelsessummerne er kursværdien af dine beviser tillagt omkostninger. Afståelsessummen er kursværdien af dine beviser fratrukket omkostninger.

Gennemsnitsmetoden bruges ikke til opgørelse af gevinst og tab på lagerbeskattede beviser.

Gennemsnitsmetoden bruges heller ikke på beviser, du eventuelt har i depot omfattet af overgangsordningen fra de gamle regler om beskatning af aktier (den såkaldte 100.000 kr.s grænse).

Tidligere skulle gennemsnitsmetoden anvendes til at opgøre gevinst og tab på sortstemplede obligationer og udenlandske obligationer.

Husk at dine investeringer under din pensionsopsparing er selvangivelsen er uvedkommende. Derfor har gennemsnitsmetoden ingen betydning for din pensionsopsparing.

Sidst opdateret 16-12-2010



InvesteringsForeningsRådet    Amaliegade 31    1256 Kbh K.    3332 2981    info@ifr.dk