Indløsningskurs/indløsningsfradrag
Indløsningskursen er et centralt begreb, når du investerer i forening. Indløsningskursen beregnes ud fra den regnskabmæssige indre værdi af investeringerne - den såkaldte indre værdi. Herfra trækkes foreningens omkostninger ved, at du melder dig ud. Disse omkostninger benævnes indløsningsfradraget. Indre værdi minus indløsningsfradrag er lig med indløsningskursen.
Indløsningsfradraget varierer fra afdeling til afdeling, helt afhængig af omkostningerne ved at købe og sælge de underliggende værdipapirer. Obligationsafdelingerne har de laveste fradrag, mens afdelinger med udenlandske aktier generelt har de højeste fradrag. Indløsningsfradraget fremgår af afdelingens prospekt.
Et konkret eksempel
|
|
Værdi
|
|
Emissionskurs
|
122,40
|
|
Emissionstillæg 2%
|
2,40
|
|
Indre værdi
|
120,00
|
|
Indløsningsfradrag 1%
|
1,20
|
|
Indløsningskurs
|
118,80
|
I eksemplet herover forudsætter vi, at den indre værdi er 120. Hvis indløsningsfradraget er 1 pct., så bliver indløsningskursen 118,80.
Som investor er du altid sikker på, at at du kan sælge dine investeringsbeviser til indløsningskurs. Du kan imidlertid ofte sælge dine beviser til en kurs, som er højere end indløsningskursen. Herefter undgår du nogle af de omkostninger, som er forbundet med at indløse/sælge beviser.
Sidst opdateret 23-12-2009
|