Forside      Intranet
In English Ordbog Sitemap Print Ansvar Kontakt

Kreditobligation

Kreditobligationer er obligationer, hvor der er en potentiel risiko for, at udstederen ikke kan holde sine betalingsforpligtelser over for obligationsinvestor/-ejer. Kreditobligationer er en fælles betegnelse for obligationer udstedt af virksomheder, realkreditinstitutter og internationale institutioner - altså traditionelt i princippet alt andet end statsobligationer. Danske byggeobligationer er eksempler på kreditobligationer.

Risikoen på kreditobligationer knytter sig til betalingsevnen hos dem, der har udstedt obligationen. Nogle kreditobligationer er meget risikobetonede - andre er mindre risikobetonede. Kreditobligationer giver typisk en højere rente end statsobligationer fra samme land, fordi risikoen er lidt højere. Denne risiko vurderes løbende af de internationale kreditvurderingsinstitutter. 

Sidst opdateret 16-11-2011

 

InvesteringsForeningsRådet    Amaliegade 31    1256 Kbh K.    3332 2981    info@ifr.dk