Risikopræmie
Aktier svinger mere i kurs end obligationer. Til gengæld viser de historiske erfaringer, at aktier på langt sigt har givet et bedre afkast end obligationer. Dette bedre afkast kaldes for risikopræmie - fordi aktieinvestoren får en "præmie" for at have løbet en større risiko.
Den velrenommerede London Business School er en af dem, der regner på størrelsen af denne risikopræmie. De udgiver en årlig analyse opdateret med helt nye tal. I analysen, som dækker årene 1900 til 2009, konkluderer de, at globale aktier i perioden har givet et årligt ekstraafkast på cirka 3,7 pct. Realafkastet (afkastet renset for prisstigninger i samfundet) på aktier har været 5,4 pct.. Obligationerne har givet 1,7 pct.
På 10 år bliver 100.000 kroner til 118.000 kroner, hvis det årlige afkast er 1,7 pct. Er afkastet 5,4 pct., vokser opsparingen til 169.000 kroner - altså næsten fire gange så meget.
Husk at historiske afkast ingen garanti er for fremtidige afkast.
Sidst opdateret 26-11-2010
|