Passivt styrede afdelinger

I en passivt styret afdeling sætter foreningen investeringerne sammen, så afdelingens afkast tæt følger udviklingen i et bestemt indeks.

Målet er at holde omkostningerne nede og præstere et afkast - et økonomisk resultat - som svarer til gennemsnittet i markedet minus omkostninger.

Passivt styrede afdelinger kalder også for indekserede/indeksbaserede.

En passivt styret afdeling bruger ikke ressourcer på at finde de "bedste investeringer". Investeringerne sættes normalt sammen ud fra kursværdien af værdipapirerne. Et konkret eksempel: Udgør japanske aktier f.eks. 8 procent af markedsværdien af alle aktier i verden, så vil en global, passiv styret aktieafdeling placere 8 procent af formuen på Tokyo-børsen - uden at tage stilling til, om japanske aktier ser ud til at være en god investering eller ej. Der er også afdelinger, der f.eks. styrer efter den økonomiske vækst i samfundet (BNP-vægt). Passiv styring er mest udbredt på aktieområdet.  

Modstykket til passiv styring er aktiv styring. 

Omkostningerne til investeringsarbejdet er typisk lavere i passivt styrede afdelinger end i tilsvarende aktivt styrede afdelinger. Til gengæld må man som nævnt også forvente at få et afkast, som svarer til markedsafkastet minus omkostninger. I den aktivt styrede afdeling har du muligheden for at få et højere afkast end markedsafkastet. De danske investeringsforeninger udbyder begge typer af produkter.

Sidst opdateret 02-11-2011