Forside      Intranet
In English Ordbog Sitemap Print Ansvar Kontakt

Skattefri indkomst

Personer, der investerer fri opsparing, har mulighed for at opnå skattefri indkomst ved at investere i udbyttebetalende obligationsafdelinger med blåstemplede (danske) obligationer. Afdelingerne udlodder bl.a. nettokursgevinster, og når dette er fra blåstemplede obligationer, er denne del af udbyttet skattefri for investor. Det svarer til, at du køber obligationerne direkte.

Denne mulighed er dog hastigt på retur, da reglerne om blåstemplede obligationer er ændrede per 27. januar 2010. Foreningerne kan derfor lige som private investorer ikke længere købe blåstemplede obligationer. Efterhånden som obligationerne udløber, udtrækkes eller sælges svinder den skattefri andel af afdelingens udlodning ind.

Frem til 31. december 2005 kunne man desuden investere i børsnoterede aktiebaserede beviser og realisere avancer skattefrit inden for 100.000 kroners grænsen efter tre års ejertid. Disse muligheder er nu væk. Nu beskattes alle avancer som aktieindkomst - uanset ejertiden. Investorer, der den 31.12.2005 havde aktier og aktiebaserede investeringsbevis inden for 100.000 kr.s grænsen, kan dog realisere gevinster på disse investeringer skattefrit efter tre års ejertid. 100.000 kr.s grænsen udgjorde 136.600 kroner pr. 31.12.2005 - og var for ægtefæller dobbelt så høj.

Sidst opdateret 16-12-2010



InvesteringsForeningsRådet    Amaliegade 31    1256 Kbh K.    3332 2981    info@ifr.dk