Cappet indeks
Et cappet indeks er tilpasset de placeringsregler, som investeringsforeningernes aktieafdelinger er underlagt. Investeringsforeningerne kan ifølge Lov om investeringsforeninger og specialforeninger maksimalt investere 10% af formuen i et enkelt aktieselskab, som er en vigtig regel i det såkaldte europæiske UCITS direktiv for investerings-foreninger.
De cappede indeks beregnes, fordi der på flere aktiemarkeder er meget store aktieselskaber, som på dette aktiemarked har en meget stor vægt, fx 15% af værdien af alle aktier på dette aktiemarked.
På det danske aktiemarked betyder det fx, at der bliver skåret i vægten af store selskaber som Novo Nordisk, Danske Bank og A.P. Møller-selskaberne, mens mindre selskaber tilsvarende vægtes op.
Sidst opdateret 22-12-2009
|