Investering i forening siden 1928

I vores jubilæumsskrift "Fra sparegris til investeringsbevis" fra efteråret 2009 kan du læse hele historien om de danske investeringsforeninger og deres mange hundredetusinde investorer. Du kan bestille skriftet via info@ifr.dk.  Skriftet, som er på 44 sider, er gratis.

Fra England til Danmark

Kollektiv investering i værdipapirer udvikledes oprindelig i England. I 1868 etableredes "The Foreign and Colonial Government Trust" i London, hvor mennesker med begrænsede midler kunne købe andele, hvis midler blev investeret i udenlandske statsobligationer efter et risikospredningsprincip. Idéen med at investere i forening for at opnå lavere omkostninger og stor risikospredning bredte sig i England og USA (Mutual Funds).

1927: Tanken fødes i Danmark ved juletid

I 1927 nåede tanken til Danmark. Ved juletid mødtes en flok af "rigets bedste mænd" på Palace Hotel i hjertet af København. De diskuterede, hvordan man - efter engelsk forbillede - kunne etablere et "tillidspapir", som skulle være et bevis på medejerskab af en portefølje af værdipapirer.

Året efter - i 1928 - stiftedes aktieselskabet "Investor", der i første række havde til formål at placere de modtagne kapitalindskud i mindre aktieposter i et større antal danske aktieselskaber med det udtrykkelige formål, at den enkelte deltager på denne måde kunne opnå en større spredning af risikoen ved aktiebesiddelse, end hvis han eller hun skulle anbringe sin opsparing på egen hånd. Aktieselskabet Investor kan føre sin historie helt frem til Danske Invests afdeling Danmark med danske aktier.

1956: Den første rigtige investeringsforening

Ud fra et skattemæssigt synspunkt blev aktieselskabsformen senere betragtet som uhensigtsmæssig, og i 1962 besluttedes det at omdanne "Investor" til en investeringsforening. Allerede i 1956 oprettedes den første egentlige forening, nemlig "Almindelig Investeringsforening". I 1959 opstod "Aktieforvaltningsinstituttet".

For alle disse foreninger gjaldt det princip, at medlemmerne selv bestemte over alle foreningens forhold, et princip, der siden da har været ledende for den danske investeringsforeningsbevægelse, i modsætning til principper, der gælder i mange andre lande, hvor investment funds og unit trusts ledes af professionelle administratorer. Her er man ikke medlem men kunde. Formålet er dog det samme nemlig at sprede investeringerne, at udnytte stordriftsfordelen og at give investorerne en høj grad af sikkerhed.

1982: Første selvstændige lovgivning

De første foreninger var som anført i høj grad koncentreret om aktieinvesteringer og i mindre grad i obligationer og pantebreve. I 1961 nedsatte handelsministeriet et udvalg "til at undersøge og overveje, om det måtte anses som påkrævet at gennemføre lovbestemmelser...".

I 1968 nedkom udvalget med en betænkning ("Kollektiv Investering i Aktier", betænkning nr. 505), der indeholdt det første forslag til en lov om investeringsvirksomhed. Der skulle imidlertid gå 16 år og nedsættelse af et nyt udvalg (jf. betænkning nr. 942: "Etablering af en tilsynslovgivning for investeringsforeninger", Kbh. 1981), før området omsider blev lovfæstet, som Lov nr. 229 af 26. maj 1982 om investeringsforeninger, der trådte i kraft pr. 1. januar 1983.

Midten af 80'erne: Branchen tager en ny form

På det tidspunkt var der betydelig grøde i investeringsforeningsbranchen. Som noget nyt var pengeinstitutterne begyndt at interessere sig for, at deres kunder sparede op i forening. I første omgang havde sparekasserne og Provinsbankforeningen taget initiativet til at etablere Dansk Sparinvest og Bankinvest. Senere fulgte de fleste større banker og sparekasser deres eksempel.

Ikke mindst liberaliseringen af køb af udenlandske aktier og obligationer gav foreningerne vind i sejlene. De færreste almindelige sparere havde midler og indsigt nok til at kunne handle på udenlandske børser. Foreningerne derimod kunne ansætte kompetente børsfolk med erfaring i at handle på Londons, New Yorks og Tokyos børser. Og de mange indskud betød, at der kunne handles større poster værdipapirer med rimelige omkostninger. De udenlandske aktieafdelinger blev i begyndelsen af 1980'erne det store "hit" for investeringsforeningerne.

Samarbejde på tværs i Europa

Princippet i den nye lov var stor vægt på risikospredning og de indskudte midlers sikkerhed. Man var inden for rammerne af EU (dengang EF) i færd med at udarbejde et fælles grundlag for medlemslandenes investeringslovgivning, hvor erfaringerne fra en række medlemslande der havde haft investeringsfonde i mange år, blev søgt inarbejdet. Den danske lov støttede sig til dette arbejde, som i 1989 resulterede i det såkaldte UCITS-direktiv (Undertakings for Collective Investments in Transferable Securities).

InvesteringsForeningsRådet oprettes

Som direkte udslag af den nye lov stiftede de danske investeringsforeninger 1. november 1984 brancheorganisationen "Fællesrepræsentationen for Danske Investeringsforeninger". Ultimo 1984 udgjorde brancheformuen cirka 10 mia. kroner.

1987: Vendepunkt for danske investeringsforeninger

1987 blev et vendepunkt for den positive udvikling for danske investeringsforeninger. Kartoffelkuren (vedtaget efteråret 1986) og skattereformen, der trådte i kraft det år, gjorde det nødvendigt for mange at nedbringe deres gæld i fast ejendom. Midlerne til nyopsparing svandt kraftigt ind.

I oktober 1987 fandt der meget betydelige kursfald sted - først på børsen i New York og senere på en række andre landes børser. Det medførte et brat værdifald for mange investeringsbeviser med udenlandske papirer - værdifald som investorerne næppe havde været forberedt på. Selv om kurserne efterhånden rettede sig, medførte udviklingen en flerårig tilbagegang for den danske investeringsforeningsbranche. Fra at have forvaltet en medlemsformue på 30,5 mia. kr. ved udgangen af 1986, faldt den til 20,3 mia. kr. i 1990.

1990'erne: Fornyet vækst

I 1990erne accelererede udviklingen. Fra 1990-95 steg den samlede formue under forvaltning støt og roligt. Interessen var nu ligeligt fordelt mellem danske og udenlandske værdipapirer i form af såvel aktier som obligationer. I den sidste halvdel af 1990erne til og med 2000 accelererede udviklingen brat med langt den kraftigste stigning - både i absolutte og relative termer - for udenlandske aktieafdelinger. På 5 år ni-dobledes formuerne i disse typer af afdelinger. Interessen for danske aktieafdelinger udviste også pæne vækstprocenter, og formuen blev firedoblet på 5 år.

Den stærke stigning i aktieafdelingerne skyldtes i første række betragtelige kursgevinster som følge af den generelle højkonjunktur i verdensøkonomien - en udvikling, der trak nye kundegrupper til, på trods af aktier på kort sigt er mindre stabile obligationer. Obligationsmarkedet var i sidste halvdel af 1990erne præget af det lave renteniveau. I betragtning heraf er en stigning til næsten det ottedobbelte udtryk for en bemærkelsesværdig interesse - der ikke bliver mindre af, at langt det meste af fremgangen skyldtes nysalg.

1997: Revideret lovgivning

I januar 1997 skiftede brancheorganisationen navn til "InvesteringsForeningsRådet". Samme år vedtog Folketinget en gennemrevideret Lov om investeringsforeninger og specialforeninger (lov nr. 476 af 10. juni 1997), der trådte i kraft pr. 1. januar 1998. Den vigtigste nyskabelse var muligheden for at oprette investeringsforeninger, hvis investeringsunivers ikke behøvede at følge EUs UCITS-direktivs restiktive bestemmelser - de såkaldte specialforeninger og erhvervsudviklingsforeninger.

2001: IT-boble og aktiekursdyk

Med årtusindeskiftet indtrådte en markant ændring i de fordelagtige kapitalmarkedsforhold, der havde betinget investeringsforeningernes succes i 2. halvdel af 1990erne. Aktiemarkederne vendte brat i løbet af året 2000 (IT-boblen), men har senere generelt rettet sig. 

2002: Ankenævn etableres

InvesteringsForeningsRådet oprettede i samarbejde med Forbrugerrådet et Ankenævn for Investeringsforeninger i 2002, hvor det enkelte medlem har mulighed for at få prøvet sin sag uden større omkostninger, hvis det finder sig dårligt behandlet. Ankenævnets årsberetning og afgørelser publiceres her på hjemmesiden.

2004: Endnu en ny lovgivning moderniserer branchen

Fra 1. januar 2004 trådte en ny lov om investeringsforeninger i kraft. Den udvidede investeringsområdet. Baggrunden var vedtagelsen af et moderniseret UCITS-direktiv i EU, med stor fokus på forbrugerbeskyttelse. Det blev bl.a. lettere at etablere afdelinger, der følger børsindeks, de såkaldte ”fund of funds”, ligesom den organisatoriske fleksibilitet blev øget, så foreningernes administrationsselskaber i kan ejes af andre – f.eks. den bank, der samarbejder med foreningen.

Interessen for at spare op i forening er stadig stor - og især indskud fra danske institutionelle investorer har bidraget til en kraftig vækst i den samlede opsparing set over de seneste år.  Blandede afdelinger oplever en ny renæssance. Væksten i Danmark har været over gennemsnittet i hele Europa - så investeringsbeviser er blevet en meget udbredt opsparingsform.

2008: Foreningerne hårdt ramt af finanskrisen

Investeringsforeningerne blev også ramt af finanskrisen i 2008, og mange aktiebaserede afdelinger måtte konstatere store kurstab. Det medførte også, at formuen i foreningerne faldt betydeligt i 2008. I 2010 og 2011 vendte både køberne og kursstigningerne tilbage. Ultimo 2011 passer branchen en formue på 1.021 mia. kroner. Antallet af private investorer er på cirka 810.000.

Pr. 30. juni 2011 trådte endnu en ny lov om investeringsforeninger i kraft. Den implementerede det såkaldte UCITS IV-direktiv i Danmark - og dermed blandt andet også reglerne for varedeklarationerne "Central investorinformation".

Sidst opdateret 18-01-2012